Opgørelsen af ansøgningerne til University College Sjælland (UCSJ) viser en stigning på 21 procent i det samlede ansøgertal. Rektor Ulla Koch glæder sig over den store stigning.
- Vi har været gennem en årrække med faldende ansøgertal, men nu er kurven knækket markant, og det er selvfølgelig glædeligt, siger hun i en pressemeddelelse.
Ulla Koch ser med tilfredshed på, at der er en vækst i ansøgertallet til de professioner, som aftagerne til UCSJ's uddannelser efterspørger. Det er glædeligt, at ansøgertallet til fx socialrådgiveruddannelsen er tredoblet, da efterspørgslen efter uddannede socialrådgivere er meget stor i regionen. Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er også stigende, så det går den rigtige vej.
Etablering af uddannelsesudbud i de fire campus i Storstrøm, Næstved, Slagelse og Roskilde er med til at gøre UCSJ's uddannelser attraktive, hvilket også ansøgertallene viser. Campus Roskilde,hvor UCSJ etablerer fire nye uddannelser ud over de to der er i forvejen, er en stor succes.
- Til alle uddannelser er der flere ansøgere, end vi havde regnet med. Det er en positiv udfordring for UCSJ, udtaler rektor Ulla Koch. Hun forventer endda, at der kommer endnu flere ansøgninger i løbet af sommeren, da UCSJ på de fleste uddannelser optager studerende løbende.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker