Skaf flere studiepladser. Sådan lyder opfordringen fra landets professionsuddannelser, efter at rekordmange ansøgninger er dumpet ind af brevsprækken.
- Vi kommer til at give mange afslag i år på udvalgte områder, fordi vi har fået bunker af ansøgninger. Mangel på studiepladser er et problem, som skal bekæmpes, siger Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium og rektor ved University College Lillebælt.
De foreløbige tal viser, at flere institutioner registrerer fremgange fra 15 procent og op til 30-40 procent. Det er pædagoguddannelsen, der sluger flest ansøgninger med en stigning på 40 procent.
- De unge lægger konstant øre til, hvor vigtigt det er med en uddannelse, og det er jo ikke et godt signal at sende, at de ikke kan få en uddannelse, når det så kommer til stykket. Vi skal have drøftet, hvordan vi skaffer flere studiepladser, siger Erik Knudsen.
Hos professionshøjskolen Metropol i København har man i år modtaget over 10.000 ansøgninger til de 15 grunduddannelser.
Det er 15 procent flere end sidste år. Rektor Stefan Hermann efterspørger også flere pladser og flere midler.
- Vi kommer til at give rigtig mange afslag, fordi vi jo slet ikke har det antal studiepladser, som vi har førsteprioriteter. Derfor er der behov for flere pladser, siger Stefan Hermann og understreger:
- Hvis der kommer flere studiepladser, skal der også komme flere ressourcer, så kvaliteten følger med.
Professionshøjskolerne oplyser, at der stadig er ledige pladser, hvis man vil være ergoterapeut, ernærings- og sundhedsassistent eller bygningskonstruktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker