Uddannelser kvæles i administration

Sammenlægninger af blandt andet en lang række selvstændige seminarier til store professionshøjskoler skulle ellers give mere effektivitet.

Men især de største professionshøjskoler bruger nu på fjerde år efter sammenlægningerne op til 17 procent af budgettet på administration. Til sammenligning bruger universiteterne lidt over 10 procent, viser sidste års regnskaber.

Det er stik imod hensigten, siger professor og uddannelsesforsker Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet:

- Det var et vigtigt argument for fusionerne fra ministeriet, at man ville reducere de administrative omkostninger - det har man så ikke fået gjort, siger han til Politiken torsdag.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er heller ikke tilfreds. Han vil derfor indføre målbare krav til bedre kvalitet i undervisningen de kommende tre år.

- Der er stor forskel på, hvor mange undervisningstimer skolerne kan vride ud af de samme budgetter, og der er eksempler på noget, som langtfra er godt nok, siger han til Politiken.

Med over 60.000 studerende står professionshøjskolerne i dag for en stor andel af de videregående uddannelser. Men blandt underviserne ulmer frustrationerne:

- I stedet for mere og bedre undervisning har vi fået masser af administration, siger Hans Beksgaard, fællestillidsrepræsentant for skolernes undervisere i Dansk Magisterforening, til Politiken.

Mens universiteterne i disse år præsterer store overskud og polstrer egenkapitalen til magre år, kan professionshøjskolerne kun med nød og næppe få det til at løbe rundt.

/ritzau/