Landets ungdomsuddannelser og professionshøjskoler bliver hårdt ramt af årets finanslov. Skolerne får halvanden procent færre penge per elev - svarende til omkring 1000 kroner.
- Vi har meget få håndtag at dreje på. Det mest sandsynlige er, at vi bliver nød til at sætte flere elever i klasserne, siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
Han frygter, at de store klasser især bliver et problem for de svage elever.
- For de dygtige elever er 32 elever måske ikke det store problem, men de svage elever, som har svært ved at komme til orde, kan let risikere at blive trynet, siger han.
Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt er det tal omkring 85 procent.
Og ifølge Palle Rasmussen, uddannelsesforsker ved Aalborg Universitet, er det store problem i forhold til at opfylde målsætningen, at mange fagligt svage elever falder fra undervejs i deres ungdomsuddannelse.
Derfor deler han Jens Boe Nielsens bekymring.
- Der er ingen tvivl om, at det vil øge frafaldet. De svage elever vil ofte være dem, der gemmer sig og er flove over at være fagligt svære. Og jo større klassen er, jo sværere er det at få dem på banen, siger Palle Rasmussen.
Der skal i alt spares 510 millioner kroner på taxameterordningen og ved tilpasning af tilskud på Undervisningsministeriets område i 2011.
Sparekravet kommer, fordi der er kommet rekordmange unge ind på uddannelserne i år. Kravet kommer ud over de besparelser, der allerede var præsenteret i forbindelse med regeringens genopretningsplan.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker