Uddannelser vil kombinere fysisk og virtuel undervisning i genåbning
Landets ungdoms- og voksenuddannelser glæder sig til at kunne gøre plads til eleverne igen som en del af den udvidede genåbning. (Arkivfoto) Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
David Leth Williams/Ritzau Scanpix
De ældste elever på gymnasiale uddannelser får selskab af de yngre elever, når flere uddannelser åbner onsdag.
Når landets ungdoms- og voksenuddannelser fra 27. maj kan åbne for alle elever, så vil virtuel undervisning formentlig stadig være en del af hverdagen.
Det vurderer interesseorganisationerne Danske Gymnasier og Danske HF og VUC.
For så længe man skal holde en meters afstand, er det ikke muligt at få plads til alle elever på samme tid, siger Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.
- Hvis vi får lov til at køre det på den måde, at vi kan have en gruppe elever inde ad gangen - og så er der stadig nogen, som indimellem kan få virtuel undervisning - så kan vi nok godt få det til at fungere, siger hun.
Om det bliver muligt at få 1. og 2-.g'erne tilbage i skole fra onsdag i næste uge, tvivler Birgitte Vedersø dog på.
Hun siger, at der fortsat mangler præcise retningslinjer.
- Jeg ved ikke, om det lige bliver fra onsdag. Men jeg er sikker på, at ministeren (børne- og undervisningsministeren, red.) er af den holdning, at det er fra på onsdag, vi kan tage dem tilbage, og at det så bliver derefter.
På landets HF- og VUC-uddannelser glæder man sig også til at kunne byde eleverne indenfor igen.
Men her bliver det ligeledes en udfordring at få plads til alle. Det siger Pernille Brøndum, der er formand for Danske HF og VUC og rektor på Nordvestsjællands HF og VUC.
- Den største udfordring er, at vi logistisk i forhold til fysiske rammer og lokaler skal have en plan for, hvor mange vi kan tage ind og hvornår.
- Den anden udfordring er, at vi på VUC-enkeltfagsspor og 1.hf skal have vurderingssamtaler med samtlige kursister i samtlige fag. Det er den aktivitet, som vil fylde allermest frem til 15. juni, siger hun.
Pernille Brøndum er dog ikke i tvivl om, at skolerne nok skal blive klar.
- Vi skal nok blive klar til på onsdag, siger hun.
Ifølge Birgitte Vedersø er der fredag møde i Børne- og Undervisningsministeriet om retningslinjer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde