Selvom Udenrigsministeriet nu fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Bangkok frem til den 31. oktober, lader de danske rejsende sig ikke umiddelbart mærke af advarslen.
- Der er ingen, der har afbooket endnu, lyder det fra Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Han understreger dog samtidig, at langt de fleste af flyselskabets kunder flyver til det sydlige Thailand, hvor situationen ikke er kritisk som i Bangkok.
- Mellem 80 og 90 procent af vores kunder skal til Sydthailand. De skal til Phuket. Vores Bangkok-rejser har vi ikke ret mange af i øjeblikket, siger han.
- Sådan er det altid på den her tid af året. Det er der ikke noget specielt ved, lyder det.
Star Tour har en markedsandel på over 60 procent af de charterrejser, der går til Thailand. Men fordi vintersæsonen ikke er skudt i gang endnu, er kun 250 Star Tour-rejsende i Thailand lige nu.
Om to uger ventes tallet dog at stige til 1200, og ifølge Stig Elling er rejseselskabet meget opmærksom på, hvad Udenrigsministeriet melder ud om den yndede feriedestination i den kommende tid.
- Hvis situationen i Bangkok fortsætter med at være så dårlig, som den er nu, og Udenrigsministeriet fortsat fraråder folk at tage ikke-nødvendige rejser derned, så efterkommer vi det, siger han og fortsætter:
- Så vil folk enten kunne få deres penge tilbage, ombooke rejsen eller tage ud til de områder, hvor der ikke er nogen problemer, lyder det.
Udenrigsministeriets udmelding kommer efter, at der i 2011 har været særligt voldsomme oversvømmelser i nogen områder i Thailand som følge af regntiden.
Desuden er der især i Bangkok mangel på langtidsholdbare madvarer og drikkevand på flasker.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker