En hastigt voksende gruppe danskere lever med én eller flere kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme, rygerlunger og kræft. Med den udvikling eksploderer udgifterne til sundhedsvæsnet. Det skriver Berlingske Tidende søndag.
Sundhedsstyrelsen vurderer i sin første beregning af sin art, at de omkring 1,7 millioner kronisk syge danskere optager op mod 80 procent af de samlede sundhedsudgifter.
- De kronisk syge udgør en meget stor udfordring for samfundet. Der kommer flere af dem, og udgifterne stiger markant, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen til avisen.
Sundhedsudgifterne er ifølge de nyeste opgørelser på syv år steget med 23 procent til 124,5 milliarder kroner i 2008.
Antallet af kronisk syge stiger blandt andet, fordi en række livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og diabetes er i vækst.
Desuden kommer der over de næste 10 år 200.000 flere danskere over 64 år, og med alderen stiger risikoen for en kronisk sygdom. På den baggrund vil antallet af kronisk syge vokse til to millioner i løbet af de kommende år, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker