Udlejere: Vores gæster er i tvivl om de må tage i sommerhus
Grænselukningen har betydet, at 1,4 millioner udenlandske overnatninger er blevet aflyst på de danske kyster, forklarer brancheforening (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udlejere savner klart svar om påsketure i sommerhus. Det er ikke forbudt at gøre, oplyser Mette Frederiksen.
Udlejningsbureauerne ønsker en klar melding fra statsminister Mette Frederiksen (S), om man må tage i sommerhus i påsken.
Det skriver Feriehusudlejernes Brancheforening i en pressemeddelelse.
- Udlejningsbureauer er blevet kimet ned af bekymrede danskere, fordi du (Mette Frederiksen, red.) nævnte danskeres ophold i sommerhuse.
- Derfor er der behov for en klar melding, skriver foreningen i pressemeddelelsen, som også er udformet som et brev til statsministeren.
Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, forklarer, at siden statsministerens udmelding i mandags er en del feriegæster kommet i tvivl, om de kan og må tage i sommerhus i påsken.
Men ifølge ham har udlejningsbureauerne ikke kunnet svare på mange af de kommende gæsters spørgsmål.
- Mange opfatter meldingen, som om man ikke må (tage i sommerhus, red.).
- Men der er ikke nogen regel, der forbyder, at man kommer ud til sommerhuset, siger han.
Mette Frederiksen skriver tirsdag aften på Facebook, at det ikke er forbudt at tage i sommerhus. Hun opfordrer dog til, at borgerne ikke rejser for meget rundt til nye steder, da smitten er skævt fordelt i Danmark.
- Vi ved, at påskedagene normalt er nogle travle rejsedage. Og det skal vi undgå, at de bliver i år. Ellers risikerer vi, at alle vores bestræbelser på at holde smitten nede ikke lykkes, skriver Mette Frederiksen.
Ifølge Carlos Villaro Lassen har Danmarks grænselukning på grund af frygt for spredning af coronavirus betydet, at 1,4 millioner udenlandske overnatninger er blevet aflyst og dermed en tabt omsætning på over en milliard kroner i hele værdikæden.
Statsministerens opfordring blev blandt andet begrundet med, at smitten ikke skal bredes fra landsdel til landsdel.
Den holdning er Carlos Villaro Lassen enig i, og derfor råder han også til, at gæsterne kan bruge sommerhusene til isolation.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned