Familier og udsatte børn med massive problemer er over de seneste år blevet stadig dyrere for kommunerne.
Grænsen for, hvornår staten betaler en del af regningen i de meget dyre sager er på få år sat betydeligt op. Og dermed hænger den enkelte kommune på en stadig større regning, når udsatte børn skal hjælpes.
- Man bliver nødt til at se på finansieringen, og det vil jeg kraftigt opfordre den nye socialminister til, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post og fortsætter:
- Mange socialrådgivere oplever, at deres faglighed bliver sat kraftigt under pres af økonomivurderinger, og det er dybt problematisk, siger Bettina Post.
I 2007 betalte staten en fjerdedel af regningen, når udgifterne til for eksempel udsatte børn eller andre med brug for massiv hjælp, oversteg 400.000 kroner. Nu tikker statspengene først ind, når udgifterne når over 800.000 kroner. Og grænsen for, hvornår en kommune får betalt halvdelen af regningen er rykket fra 800.000 kroner i 2007 til i dag 1,5 millioner kroner.
Også formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, mener, at der er behov for at se på, hvordan tvangsfjernelser og hjælp til udsatte børn finansieres.
- Det er min klare overbevisning, at økonomi er en del af de overvejelser kommunerne gør sig, når de skal hjælpe et barn. Min fornemmelse er, at man har bestemt pose penge, og så prøver man at få de penge til at strække til flest mulige, siger Lisbeth Zornig Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde