Hundredtusindvis af danskere med lidelser, der kan koste dem livet, hvis de bliver smittet med influenza H1N1, må rykke bag i køen til influenzavaccinen.
Den danske regering har nemlig besluttet, at vaccinere op mod 10.000 personer, der skal arbejde ved klimatopmødet - herunder journalister på både DR og TV2 - før tusindvis af danskere i risikogruppen.
Det skriver B.T., der har fået aktindsigt hos flere ministerier og myndigheder.
- Det er da rigtigt, at vi ikke når at få vaccineret alle 750.000 i risikogrupperne inden vi skal have vaccineret dem, der skal deltage i klimatopmødet, siger Jesper Fisker, der er direktør for Sundhedsstyrelsen, der dog peger på, at man lige har kørt 300.00 vacciner ud.
Omkring halvdelen af de alvorligt syge danskere er kommet bag i køen, fordi blandt andre betjente og en lang række tv-folk har fået nålestikket med vaccinen først.
Ifølge Jesper Fisker er det Udenrigsministeriet og Rigspolitiet, der har fået gennemført at 6500 betjente, flere hundrede embedsmænd og hundredvis af tv-journalister skal vaccineres først.
Beslutningen vækker vrede hos både Lungeforeningen og Patientforeningen. De vil nu rejse sagen overfor Sundhedsministeren, skriver B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub