Udviklere planlægger tre gange mere solenergi end regerings mål
Udviklere har potentielt planlagt langt flere solcelleanlæg, end Danmark har behov for. Det påpeger professorer over for Jyllands-Posten. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ifølge opgørelse fra Energistyrelsen er der potentielt en stor mængde solcelleparker i sigte.
Der er potentielt lagt i støbeskeen til seks gange mere solenergi i 2030, end Danmark har behov for.
Det siger to professorer til Jyllands-Posten på baggrund af nye tal fra Energistyrelsen.
- Det er udtryk for, at vi har brug for en mere samlet plan for de her ting, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, til avisen.
Ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen, som Jyllands-Posten har set, arbejder udviklere med potentielle kommende solcelleanlæg med en kapacitet på i alt 61 gigawatt (GW).
Opgørelsen indeholder både projekter, som er på et indledende stadie, og projekter, hvor anlægget allerede står færdigt.
Der kan også være projekter, som er skrinlagt, uden at det er blevet sagt videre.
Ifølge Jyllands-Posten er planerne om solcelleenergi også tre gange højere, end det regeringen sigter efter i en foreslået model.
Henrik Lund, som er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, bemærker over for Jyllands-Posten, at opgørelsen også viser, at der planlægges meget mere sol- end vindenergi.
Hvor der er 61 gigawatt energi fra solceller på tegnebrættet, er der kun fem gigawatt fra vindmøller.
Han mener, at der er behov for en strategi for, hvor meget af Danmarks elproduktion, der skal være fra vind, og hvad der skal være fra sol.
Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at de danske kommuner har godkendt planer om mere end 50 nye solcelleparker.
Planerne er en del af en målsætning om, at Danmark skal have en produktion på 20 gigawatt i 20230.
Ifølge avisen producerer de danske solceller i dag 3,5 gigawatt.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub