Fra nu af går det kun den forkerte vej. Glæden over, at vi mandag kan nyde årets længste dag, blandes med det sørgelige faktum, at dagene kun bliver kortere frem mod jul.
Klokken 13:28 i dag, mandag den 21. juni, vendte solen ved Den Nordlige Vendekreds, og det betyder solhverv. Når det er solhverv, hælder Jordens omdrejningsakse mod Solen.
DMI oplyser, at solopgangen faktisk allerede har taget forskud på den aftagende dagslængde. Fredag den 18. juni havde vi således årets tidligste solopgang, hvor solen allerede tittede frem klokken 4:24.
Siden da er det gået tilbage, ikke med dagslængden, men med tidspunktet for solopgange.
Og når nu tidspunktet for solnedgang også når sit seneste tidspunkt den 24. juni klokken 21:58, så bliver dagene kun kortere frem til den 22. december klokken 00:38, hvor Solen snitter Den Sydlige Vendekreds.
Kigger man i klimastatistikkerne, markerer sommersolhvervet oftest det tidspunkt, hvor sommeren slår igennem og døgnets minimumtemperatur stiger til over 10 grader celsius. Godt nyt til dem, der med længsel har set frem til sommertemperaturer eller har tendens til at fryse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde