Det lune forårsvejr med udbredte naturoplevelser, havesysler eller klargøring af sejlbåde indfandt sig for alvor i weekenden. Bøgen er sprunget ud flere steder, og folk har fundet solcreme og solskærmene kasketter frem.
Men nu vender forårsvejret tilbage til det mere almindelige - uden at det går markant i den modsatte retning. Ugen starter flot uden at være fremragende, men det vender markant tirsdag.
Fra smukt forår til noget mere efterårsagtigt, siger vejrprofeten fra TV2.
Efter en blæsende tirsdag med regn og en lidt mindre blæsende onsdag, så skulle vejret dog rette sig lidt op senere på ugen.
Derfor behøver den royale tvillingedåb på torsdag ikke frygte det værste rent vejrmæssigt.
- Der bliver rimeligt vejr og dermed mulighed for kørsel med åben karet, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV2 Vejr.
Sidst på ugen bliver vejret ret stabilt med sydøstlig vind, men temperaturerne når ikke op på det flotte niveau som i den netop overståede weekend.
I år sprang bøgen ud den 7. april. Det er fem dage tidligere end i 2010 og på samme tidspunkt som for to år siden.
TV2 Vejr modtog i weekenden det første billede af en udsprunget bøg fra Aarhus. Siden fulgte billeder fra Haderslev, Nordøstfyn og Kirke Saaby på Midtsjælland.
Mange forventer måske først, at bøgen springer ud omkring den 1. maj. Men bøgens udspring kommer som regel i løbet af april og en sjælden gang allerede i marts.
Her følger tallene for bøgens udspring i Danmark siden 2003:
15. april (2003), 9. april (2004), 14. april (2006), 21. april (2007), 29. marts (2008), 2. april (2009), 7. april (2010) - og 7. april i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde