Danskerne skal ikke vente forår i denne uge, da vejret bliver solrigt, men køligt med nattefrost. Foråret må vente i mindst to uger.
Det siger vagthavende meteorolog Peter Tanev fra TV2 Vejr.
- Hvis man skal sige det i overskrifter, bliver det igen koldere, men med gode chancer for tørvejr, gode chancer for solskin, og nattefrosten vender tilbage. Hvis man skal snuse efter forår, kan vi ikke se det de næste 14 dage, siger han.
Mandag er overskyet og næsten vindstille, men tirsdag frisker østenvinden op med kold luft. Det er klassisk forårsvejr med højtryk over Skandinavien, så dagtemperaturen lander på to-fem grader samt to-tre graders nattefrost i Midtsjælland og Midtjylland, siger Peter Tanev.
Samtidig er der chance for solskin det meste af ugen, måske afbrudt af regn lørdag. Det frisker betydeligt op tirsdag og onsdag, så temperaturen kan føles som fem-ti graders frost, når "chillfaktoren" indregnes, siger han.
- Det kan være en lille smule ugler i mosen onsdag med lidt flere skyer, men torsdag og fredag ser fine ud. Lørdag kan der måske ligge en front med noget regn i den vestlige del af landet. Men så ser det ud, som om søndagen igen bliver fin, siger Peter Tanev.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned