Ukrainske piloter får luft under vingerne i Danmark
Seks ukrainske piloter er nu i gang med at træne at flyve, servicere og vedligeholde F-16 kampfly i Danmark.
De første ukrainske piloter træner nu at flyve F-16 kampfly i Danmark.
Det gør de efter at have gennemført den grundlæggende træning i Storbritannien ved Det Kongelige Britiske Flyvevåben (RAF).
Det skriver Forsvaret på det sociale medie X.
Gruppen består af seks erfarne ukrainske piloter, som har modtaget luftfartsspecifik engelskundervisning, skriver det britiske forsvarsministerium.
Yderligere ti ukrainske pilotelever deltog i sprogtræningen i Storbritannien, men er ikke kommet med til Danmark.
De fortsætter med grundlæggende flyvetræning i Storbritannien.
Formålet med træningsindsatsen er, at det ukrainske luftvåben skal have de basale færdigheder og forudsætninger for at flyve, servicere og vedligeholde F-16 kampfly.
Danmark og en kreds af 10 andre lande er gik tidligere i år sammen i en koalition, som netop skal sikre dette.
- Det er helt afgørende, at ukrainerne får mulighed for at forsvare deres luftrum, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om indsatsen tilbage i juli 2023.
- Det er en stor og langsigtet indsats, og derfor er det vigtigt, at vi nu er en bred kreds af lande, som går sammen om at tage hul på opgaven. På sigt vil det gøre en stor og vigtig forskel for Ukraines frihedskamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker