Ulf Pilgaard er død
Ulf Pilgaard er død efter kort tids sygdom. Han blev 83 år.
Niels Ahlmann Olesen
Den danske skuespiller Ulf Pilgaard er død efter kort tids sygdom. Han blev 83 år.
Den danske skuespiller Ulf Pilgaard er mandag død efter kort tids sygdom. Det skriver kommunikationsbureauet Hammer PR i en pressemeddelelse.
- Min elskede far er gået bort. Hans nærvær og livsglæde vil jeg savne, og hans minde vil leve videre i vores hjerter, udtaler hans søn, Christian Pilgaard, i pressemeddelelsen.
Ulf Pilgaard blev 83 år. Han efterlader sig sønnen Christian, svigerdatteren Merete og to børnebørn.
Den danske skuespiller har været aktiv på den danske skuespilscene næsten helt frem til sin død.
Senest har han i 2023 genoptaget sin rolle i Ole Bornedals kultklassiker "Nattevagten" fra 1994.
Den danske skuespiller var desuden del af Cirkusrevyen, hvor han var særligt kendt for sin ikoniske parodi af dronning Margrethe.
Efter samlet set 40 sæsoner i Teltet på Bakken spillede han sin sidste forestilling i Cirkusrevyen i 2021.
Den autodidakte skuespiller er også kendt for roller i DR-dramaet "Borgen" og sin prisvindende præstation i "Farligt venskab" fra 1995.
Han havde sin debut på Studenterscenen i 1961 og indtrådte i Collagetruppen på Allé-Scenen i 1963.
Ulf Pilgaard deltog tilbage i juli i dk4's portrætprogram "Noget nyt". Her fortalte han, at hans helbred var begyndt at blive dårligere.
Skuespilleren fortalte her, at han led af den kroniske sygdom KOL, samt at han netop var blevet opereret for grå stær.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker