Ulighed i sundhed koster lavtuddannede dyrt i leveår

Den sociale ulighed i sundhed begynder før fødslen. Forældrenes opvækst, skolegang og tilknytning til arbejdsmarkedet får konsekvenser for barnets evne til senere at tage hånd om sit eget helbred.

Trods mange års forsøg på at mindske uligheden er det ikke lykkedes.

Det afspejler sig ikke kun gennem livet, hvor lavtuddannede oftere rammes af sygdom.

Uligheden slår også hårdt, når det kommer til levealder.

Danskerne er således dem i Norden, hvor uddannelsesniveauet betyder mest for, hvor lang levetiden bliver, viser tal fra Danske Regioner.

Mens danske mænd med en lang videregående uddannelse kan forvente at blive 5,6 år ældre end danske ufaglærte mænd, så er forskellen i Sverige fire år.

Sagt med andre ord, så kan en 30-årig dansk universitetsuddannet mand forvente at blive 84 år, mens hans ufaglærte kønsfælle må nøjes med 78,4 år.

I Sverige kan den ufaglærte regne med at fejre 80-års fødselsdag.

Usund livsstil er en af forklaringerne, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S). Det trækker år fra levealderen.

- Vi har stadigvæk alt for mange rygere, og alkoholforbruget er også højt. Det er også bekymrende, at vi bevæger os for lidt, og at så mange flere, især børn, er overvægtige.

- Alt det tager af leveårene, siger Anders Kühnau.

For nylig fremlagde regeringen en ny sundhedsreform, der skal forbedre folkesundheden.

- Vi sætter markant ind over for ulighed i sundhed, fordi vi ved, at rygning og alkohol er centrale årsager til ulighed i leveår, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved præsentationen.

Særligt rygning er et godt sted at sætte ind over for uligheden, siger professor emeritus Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed.

- Jo mere, vi kan bekæmpe tobakken, des bedre. Den er virkelig en af de store skurke i forhold til folkesundheden og den sociale ulighed. Når vi ligger dårligere end både Norge og Sverige, så bærer tobakken en stor del af skylden.

Men et opgør med uligheden kræver mere end indsatser mod usund levevis hos unge og voksne, påpeger han.

De skal tage deres begyndelse i barndommen med for eksempel faste besøg af sundhedsplejersken og høj kvalitet i daginstitutionen, for det er indsatser, som især gavner børn i udsatte familier.

Særlig betydning har det også at sikre flere en uddannelse.

- Vi skal gøre meget mere for, at unge bliver i uddannelsessystemet. De skal næsten for enhver pris fastholdes, og så må vi finde ud af, hvordan vi indretter os, så det kan lade sig gøre, siger Bjørn Holstein, der blandt andet forsker i ulighed blandt børn og unge.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau mener, at sundhedsreformen på lange stræk sætter fokus på ulighed i sundhed.

- Forebyggelsen er meget stærk i udspillet, og det vil få stor betydning for uligheden.

Men det måtte gerne fylde mere:

- Kan vi mindske den sociale ulighed, så har vi løst mange udfordringer i sundhedsvæsenet. Det er der, vi har et stort potentiale for at forbedre folkesundheden.

- Så det ville ikke gøre noget, hvis det fik en mere fremtrædende plads i den endelige reform.

/ritzau/