Uligheden i Danmark stiger: Analytiker er bekymret

Fra at have positionen som verdens mest lige land, viser en ny Cevea-analyse nu, at Danmark er raslet ned af listen, så vi i dag kun er det 14. mest lige land i Europa.

Fra 2005 til 2012 er Danmark det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest målt på den såkaldte Gini-koefficient.

Tallene bekymrer Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen.

- Vi har i Danmark ofte brystet os af at være verdens mest lige land, men den podietitel kan meget vel høre fortiden til. Danmark har alt for længe hvilet på lighedens laurbær, og det har nu fået konsekvenser, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Derfor er den stigende ulighed i Danmark og vores plads som nummer 14 ud af 31 europæiske lande stærkt bekymrende, og noget vi må og skal adressere.

Danmarks ulighed er steget fem gange så meget som gennemsnittet, viser Gini-koefficienten, som er et mål på uligheden i et samfund.

Samtidig er vores skandinaviske naboer i samme periode blevet mere lige. Dog med undtagelse af Sverige, der har oplevet en mindre stigning i uligheden.

- Vi ved, at den danske befolkning er blevet rigere siden årtusindeskiftet. Men stigningen i ulighed viser, at det desværre langt fra er alle, som har fået del i den velstandsfremgang.

- Vores nordiske naboer har været langt bedre til at sørge for både at sikre lige muligheder og bedre levevilkår, og det bør vi tage ved lære af. Det vil gavne både den enkelte dansker, hele vores danske samfund og fællesskab, siger Jens Jonatan Steen.

Den Internationale Valutafond (IMF) og samarbejdsorganisationen OECD advarer mod den stigende uligheds skadelig indflydelse på både vækst og sammenhængskraft for et land som Danmark.

Fortsætter udviklingen ser fremtiden dyster ud. For så vil Danmark rode rundt i den absolutte bund i Europa i 2020.

- Det er helt essentielt, at vi i løbet af de næste år får vendt ulighedsudviklingen i Danmark.

- Ellers risikerer vi at ende med et samfund præget af store klasseskel og stor økonomisk og social ustabilitet, som vi ser det hos østeuropæiske lande som Rumænien og Bulgarien, siger analysechefen.

/ritzau/