Den danske stat risikerer at miste op imod 200 milliarder kroner, fordi der for mere end 20 år siden blev opkrævet afgifter af danske virksomheder. Afgifter som efterfølgende blev kendt ulovlige, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det svarer til næsten tre gange det forventede underskud på statens budget i år og er alvorligt for statsfinanserne.
- Det kan ramme tilliden til dansk økonomi på et tidspunkt, da vi er nødt til at være mere hellige end paven i Rom, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
De danske virksomheder blev kompenseret for de ulovlige opkrævninger på anden vis. Alligevel fastslog EU-Domstolen i september, at det ikke giver Danmark ret til at undlade at tilbagebetale de ulovligt opkrævede afgifter.
Fra 1988 til 1992 betalte 450.000 virksomheder 55 milliarder kroner i et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag, AMBI. Med renter er beløbet vokset til cirka 200 milliarder kroner i dag.
Ifølge eksperter har sagerne været behandlet i så mange år, at de er forældede efter dansk ret. Men nu peger flere på, at virksomhederne kan bruge EU-retten til at kræve milliarderne tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde