Den Kurdiske Kulturfond har overført 118 millioner kroner til den kurdiske tv-station ROJ, selvom danske myndigheder i adskillige år har anset uddelingerne for ulovlige, skriver Berlingske Tidende søndag.
Fonden har givet millionstøtten til ROJ TV's danske moderselskab Mesopotamia siden 2004, viser Berlingske Tidendes dokumentation, som for første gang giver et indblik i pengestrømmene til den omstridte TV-station, hvis danske sendetilladelse har forpestet forholdet mellem Tyrkiet og Danmark.
Civilstyrelsen, som under Justitsministeriet fører tilsyn med fonde, har gentagne gange bedt kurderfonden om at bevise, at dens donorer accepterer, at pengene gives videre. Det kræver loven. Men fonden har med nogle få undtagelser ikke leveret beviserne, og Civilstyrelsen har afgjort, at loven er blevet brudt.
Ifølge loven skal fonden dermed pålægges at kræve pengene tilbage fra ROJ TV, men trods adskillige trusler - også om bøder og afsættelse af bestyrelsen - har Civilstyrelsen aldrig krævet tilbagebetaling, men tværtimod to gange besluttet at acceptere den ulovlige millionstøtte: I 2004 under daværende justitsminister Lene Espersen (K) og igen i 2008 under Brian Mikkelsen (K).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde