I Per Larsens tid som chef i PET blev nazistisk forlag tappet for oplysninger, selv om det burde have været godkendt af en dommer.
Det var i strid med loven, da PET i slutningen af 1980'erne fik en medhjælper til at kopiere oplysninger fra et nazistisk forlag. Indgrebet burde have været forelagt en dommer, men det skete aldrig, vurderer PET-kommissionen i sin undersøgelse.
Det var arkivaren Frede Farmand, der efter aftale med PET havde tæt kontakt med nazisterne, og i den forbindelse kopierede han Nordland Forlags debitorkartotek og videregav informationerne til efterretningstjenesten. Oplysningerne befandt sig på en computer.
Chefpolitiinspektør Per Larsen, som var chef for operationerne i PET, har under afhøring i kommissionen sagt, at han ikke kunne se nogle "legalitetsmæssige problemer" med kopieringen. Han mener, at den daværende chef for PET Hanne Bech Hansen godkendte indgrebet uden at gå i retten.
Men PET-kommissionen vurderer altså, at operationen havde karakter af en ransagning, som ifølge loven kræver en dommers godkendelse enten forud eller efterfølgende.
Frede Farmand fik betaling af PETs kontor i Århus for sin indsats. Farmand havde skaffet sig et nært forhold til nazisternes formand, Povl Heinrich Riis-Knudsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned