Ulykkesramt Aarhus-rådmand er færdigopereret
Foto: Flemming Krogh /Scanpix
Flemming Krogh /Scanpix
Den aarhusianske sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen (SF) var onsdag igennem de sidste stabiliserende operationer efter en voldsom trafikulykke mandag den 2. juli.
De er nu gennemført på Aarhus Universiteteshospital, og hendes tilstand er stadig stabil, oplyser Aarhus Kommune.
67-årige Dorthe Laustsen holdes stadig i bedøvelse og respirator i en tid endnu, hvor lægerne vil følge hvordan kroppen reagerer på de skader, den er blevet påført.
Ulykken skete på Horsensvej syd for Odder, da Dorthe Laustsen med sin mand som passager og en trailer spændt på bilen pludselig kørte over i den modsatte kørebane og stødte sammen med en modkørende skraldebil.
Sammenstødet var så voldsomt, at rådmanden måtte skæres fri fra bilen af Odder Brandvæsen.
Dorthe Laustsen er blandt andet blevet opereret i brystkassen som følge af ulykken og har ligget i koma i sidste uge.
Hendes mand Anders Kold fik flere knoglebrud som følge af ulykken, men hans tilstand har på intet tidspunkt været kritisk.
SF'eren har siddet i Aarhus Byråd fra 1978-1986, igen fra 1994 til 2005 og fra april 2006 og indtil nu.
Hun har to børn og tre børnebørn.
Thomas Medom (SF) har overtaget rådmandsposten i den periode, hvor Dorthe Laustsen er sygemeldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker