Under halvdelen af medlemmerne i folkekirken tror på Gud

Under halvdelen af folkekirkens medlemmer kan svare ja til den vel nok mest elementære del af folkekirkens grundlag, nemlig troen på Gud.

Det viser en ny rundspørge, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

Her svarer 43 procent af dem, der er medlem af folkekirken, ja til spørgsmålet, om de tror på Gud.

Dermed rejser spørgsmålet sig her under en af kirkeårets største højtider, hvordan man så skal forstå den form for kristendom og religiøsitet, der findes blandt de 75 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken.

Spørger man Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog ved Københavns Universitet, lyder svaret, at medlemskabet af folkekirken i lige så høj grad handler om identitet som om religiøsitet.

- Der er mange grunde til, at man er medlem af folkekirken, men ofte handler det om tradition og familieoverlevering. Desuden ser mange det som et nationalt fællesskab. Det vil sige, at man er medlem af folkekirken med det argument, at man er dansker og ikke nødvendigvis, fordi man er religiøs, siger Astrid Krabbe Trolle.

Hun tilføjer, at meget tyder på, at koblingen imellem danskhed og kristendom er blevet styrket de seneste år, blandt andet som en modreaktion på, at islam fylder mere i offentligheden.

Men man skal ikke tage fejl af, at medlemskabet af folkekirken også har noget med religiøsitet at gøre. Det siger Peter Lodberg, teologiprofessor ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Danskernes tro igennem 1000 år".

- Min oplevelse er, at mange har svært ved at sætte ord på, hvad de tænker om tro, siger han.

- Der er ganske enkelt ingen tradition i Danmark for, at man diskuterer forestillinger om det guddommelige. Det kompenserer man så for ved at være medlem af folkekirken. Den bliver en stedfortræder for ens egen tro, og præsten bliver derved en slags tros-vikar.