Undersøgelsens hovedkonklusioner

* Forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve steg med 85 procent fra 2008 til 2024.

* Forskellen er øget fra 0,5 til 0,9 karakterpoint.

* Den øgede forskel mellem kønnene skyldes, at pigers karakterer er steget mere end drengenes. Ikke at drengene får lavere karakterer end tidligere.

* Fællesprøven i naturfag står for 54 procent af stigningen. Mundtlig dansk står for 36 procent.

* De to fag tegner sig dermed alene for 90 procent af den samlede stigning i karakterforskellen i snit mellem drenge og piger.

*  Fælles for de to prøver er, at prøveformen er ændret hen over perioden, så eleverne i flere uger inden prøven kender deres emne og forbereder deres mundtlige oplæg til selve eksamen i form af et skriftligt produkt.

* Især pigerne ser ud til få væsentlig højere karakterer efter prøveændringerne. Der ses for eksempel ikke tilsvarende udvikling ved de skriftlige prøver i de samme fag (skriftlig dansk og de skriftlige naturfagsudtræksprøver).

* Der ses også stigende kønsforskelle for udtræksprøver i mundtlig historie, kristendom og samfundsfag omkring netop det tidspunkt, hvor et eksamensforberedende element blev introduceret i disse fag.

* En mulig forklaring på prøveformens vigtighed er, at de nye prøveformer tester andre færdigheder end før; færdigheder, som piger har en relativ styrke i, hvilket har medført en stigning i kønsforskellen.

Kilde: Rockwool Fonden

/ritzau/