Undgå at det skrider: Sådan bevarer du god relation til dine voksne børn

Du husker det, som var det i går, at din datter faldt i søvn på dit skød, mens I læste Peter Plys.

Nu taler hun om sit nye banklån og har fået en bekymringsrynke mellem øjenbrynene.

Hun er voksen, men stadig dit barn. Og det forhold rummer en knude, der nemt skaber konflikter, forklarer familieterapeut Jan Bjerre, der i sit arbejde har fokus på voksenrelationer.

- Jeg plejer at sige, at man er forælder til den dag, man dør eller bliver senil. Samtidig bliver børn ved med at være børn af deres forældre. Og det giver en skæv relation.

Så hvordan undgår du, at relationen bliver så skæv, at I går skævt af hinanden?

1) Voksenreglen.

Det lyder banalt, men du skal huske dig selv på, at dit barn er blevet voksent.

- Noget af det, der kan gå galt, er, når forældre prøver at fortælle deres børn, hvordan de skal agere i livet, og at de gør det uden at lytte til børnene, siger Jan Bjerre.

Han opfordrer derfor til, at du som forælder øver dig i blive mere bevidst om, hvad der ligger bag din trang til at opdrage.

- Svaret er som regel ret enkelt, og det er, at man gerne vil passe på sine børn. Men spørg dig selv, om de i situationen har brug for at blive passet på. Det har de ikke så tit.

2) Spørg, før du gør.

Er du på besøg hos dit barn, så spørg, før du går i gang med at ordne vasketøjet eller giver barnebarnet lov til at gå fra bordet.

For selv om du har de bedste intentioner, kan situationer som disse antænde problemer.

- Det handler om, at de voksne børn ikke føler sig inddraget, men i stedet føler sig tromlet af deres forældre. Og tit, så vil de voksne børn faktisk sige ja, hvis de bliver spurgt, siger Michael Gunnersen, som er familieterapeut og blandt andet beskæftiger sig med familiestridigheder.

Hvis du ikke spørger, risikerer du faktisk at sende dem fluks tilbage til barndommen.

- Så bliver man Michael fem år og går direkte i forsvarsposition, og så bliver der dårlig stemning, siger Michael Gunnersen.

3) Afstem forventningerne i fredstid.

Er der børnebørn på vej, kan det være en god anledning til at sætte sig ned og lave en forventningsafstemning for samværet i familien.

- Som bedsteforældre kan man sige: Vi vil gerne forstå, hvordan I gerne vil være en familie. Og de voksne børn kan tilsvarende spørge, hvordan I gerne vil være bedsteforældre, forklarer Michael Gunnersen.

De spørgsmål udløser ikke blot en god snak, men kan også virke konfliktforebyggende, siger han.

- Så har man fremover en fælles referenceramme for samværet at gå ud fra.

4) Få en andens blik.

Kører relationen helt af sporet, anbefaler begge familieterapeuter, at parterne søger professionel hjælp.

Det kan dog være svært at foreslå terapi til et familiemedlem, siger Jan Bjerre.

Hvis du beslutter dig for at gøre det, er det derfor vigtigt at holde dig på din egen banehalvdel, forklarer han.

- Du kan sige: Jeg vil rigtig gerne have en god relation til dig, men jeg har brug for hjælp til, hvordan vi får det.

/ritzau fokus/