Politiet har anholdt en 18-årig mand, der sigtes for at være skyld i den brand, der kostede en mand livet i Tølløse.
Under efterforskningen af dødsbranden i Tølløse har politiet fundet frem til en 18-årig mand fra Dianalund. Han var på stedet, da branden brød ud, og selv om politiet ikke kender den præcise brandårsag endnu, så sigtes den unge mand nu for brandstiftelse.
Han kræves fængslet ved et grundlovsforhør onsdag eftermiddag i Holbæk
Det var ved tretiden natten til onsdag, at branden i rækkehuset blev opdaget. Huset er svært skadet af flammerne, og det har forhindret kriminalteknikerne i at komme ind på tomten og lede efter en brandårsag i asken.
Politiet har endnu ikke identificeret den omkomne mand.
Midt- og Vestsjællands Politi er endnu tilbageholdende med oplysninger i sagen, men det var den 18-åriges "adfærd og forklaringer", der vakte efterforskernes mistanke, fremgår det.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker