Ungdommen får egen tænketank
Unge er en overset befolkningsgruppe, der får alt for lidt plads i den offentlige debat og daglige nyhedsstrøm.
Det mener en række ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner, der netop har stiftet Tænketanken YouGlobe, som blandt andet skal beskæftige sig med den arbejdsløshed, der venter mange af de unge, som i disse dage springer ud som studenter.
- Den danske presse mangler et ungt perspektiv på verden, og når en historie endelig handler om os unge, så glemmer medierne at spørge os, siger 17-årige Johannes Skov Andersen, medstifter af YouGlobe og redaktør for UP Ungdomsproduktion, der producerer tv-nyheder om unge.
- Med YouGlobe får vi unge mulighed for at have en debat med hinanden, og forhåbentlig bliver vi så mange, at man får lyst til at lytte til os, hvilket er virkelig tiltrængt, siger han.
Tanken er, at tænketanken skal fungere som en dynamisk medieplatform, hvor unge kan debattere alverdens emner, foretage meningsmålinger og skabe deres egne nyheder, der sendes ud til den etablerede presse.
YouGlobe blev stiftet som forening den 26. juni 2012 af en række ungdomsorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt privatpersoner.
Foreningen arbejder desuden på at etablere et videncenter, der skal producere undervisningsmateriale om medier og demokrati.
Blandt medstifterne af YouGlobe er Filmby Aarhus, Ung i Roskilde, Station Next, Sammenslutningen af Unge med Handicap samt en række gymnasier og forfattere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde