De københavnske ungdomsklubber skal styrke indsatsen mod konflikter, mener Socialdemokraterne. Med folkeskolen som forbillede ønsker partiets børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, at klubbernes medarbejdere efteruddannes i konflikthåndtering.
- I ungdomsklubberne efterspørger de redskaber til at håndtere det faktum, at de er én voksen per 35 unge. Nogle gange opstår der voldsomme konflikter, som de ikke ved, hvad de skal gøre ved, siger Anne Vang.
Borgmesteren vil lægge forslaget på bordet, når Københavns Kommunes økonomiudvalg tirsdag skal behandle indstillinger til "Sikker By"-planen, der har til hovedformål at standse rekrutteringen til banderne.
Hvis Socialdemokraterne får gennemført forslaget, vil det blandt andet kunne mærkes på RessourceCenter Ydre Nørrebro. Her tilbydes aktiviteter for unge over 18 år, der er i risiko for at blive en del af bandekonflikten.
Lederen Anoir Hassouni ser meget gerne, at konflikthåndteringen opprioriteres.
- Konfliktløsning er alfa og omega. Som ansat skal man kunne forholde sig til bandekonflikter og diverse grupperinger, som er oppe mod hinanden, siger lederen.
Anoir Hassouni mener sågar, at efteruddannelserne i ungdomsklubberne kan gøres endnu mere opfattende.
- Man skal udvikle specielle uddannelser, som er skræddersyede til personer, der har talenterne, men som ikke har den nødvendige faglighed til at komme ind på de uddannelser, der er i dag, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker