Lidt over 2300 danske unge mellem 14 og 18 år, der kommer fra socialt udsatte hjem, og som har mistede motivationen for skolen, går hvert år i ungdomsskolens heltidsundervisning.
De fremhæver især ungdomsskolelærernes engagement, når de skal forklare, hvorfor de blomstrer op, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
De oplever ungdomsskolen som et godt skoletilbud. På skoleskemaet står dansk og matematik side om side med ekskursioner, madlavning og tøjvask.
- For de unge er det en udfordring bare at møde i skole og være med i undervisningen, og derfor er det afgørende, at lærerne engagerer og motiverer dem, som de gør, siger projektleder Vicki Facius, EVA.
Men evalueringen viser også, at selv om eleverne blomstrer op i det særlige skolemiljø, opstår der igen problemer, når de skal videre i uddannelsessystemet.
65 procent af de unge starter på en ungdomsuddannelse, men af dem falder næsten halvdelen fra inden for et år. Og to år efter eleverne er gået ud af ungdomsskolen, går kun lidt under en tredjedel på en ungdomsuddannelse, mens over en tredjedel er på overførselsindkomst.
Det er fire gange så mange som elever fra folkeskolen.
- De unge får i mange tilfælde et realitetschok, når de starter på en ungdomsuddannelse. De har svært ved at klare sig fagligt og socialt. Og selv om ungdomsuddannelserne gør en del for at støtte de unge, har de stadig svært ved at falde til, siger Vicki Facius.
Evalueringen tyder på, at der er brug for at undersøge, om man har de rette ungdomsuddannelser, og om man bruger de uddannelsestilbud, der er, godt nok.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker