Over 1000 unge miljøambassadører ser i disse dage dagens lys. De kan samtidig prale af at være kåret som årets mest nyskabende initiativ på affaldsfronten af de danske affaldsselskabers fælles organisation, RenoSam.
De godt 1000 elever i 6. klasse i Viborg Kommune har de seneste tre uger deltaget i det formentlig mest omfattende affalds- og genbrugsprojekt for skoleelever, der har været gennemført herhjemme.
Co2ntainer hedder projektet, som Viborg Kommunes affaldsselskab, Revas, har søsat.
- Formålet er at give børnene oplevelsen af, at affald er en nyttig ressource, og at de selv har personligt ansvar for at passe ordentligt på vores klode, siger affaldschef Poul Møller fra Revas.
Børnene har blandt andet selv skulle finde svarene på aktuelle miljøproblemer. De har haft deres egen midlertidige tv-station, skrevet og indspillet egne sange, lavet reklameslogan og skrevet artikler. Alt sammen med affald, genbrug og miljø som omdrejningspunkt.
- Hidtil har vores kampagner om affald mest henvendt sig til voksne. Nu har vi valgt at fokusere på børnene, som her og nu også selv producerer affald ligesom de voksne. Men i endnu højere grad fremover, når de selv stifter familie og får job, siger Poul Møller.
Hos de unge har afbrækket fra matematik og dansk været populært.
- Det er faktisk helt vildt, så meget vi har fundet ud af. For eksempel, hvor mange år der går, fra vi smider noget affald i naturen, til det er væk igen. Det vil jeg tænke over, når jeg fremover skal af med en pizzabakke eller en tom coladåse, siger Nanna fra 6. klasse på Karup Skole.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker