Unge arbejder flere timer, end de må, uden at holde de pauser, de har ret til, og arbejdsgiverne undlader i stor stil at udbetale sygedagpenge til de unge medarbejdere. Sådan lyder meldingen fra Jobpatruljen, der har været rundt i sommerlandet og interviewet omkring 2500 unge lønmodtagere under 18 år og besøgt hen ved 10.000 firmaer, butikker og forretningen, skriver Politiken.
I 51 procent af de sager, Jobpatruljen har påtalt, blev de unge medarbejdere snydt for sygedagpenge. Samlet har Jobpatruljen i år fundet fejl i behandlingen af unge lønmodtagere i 40 procent af de firmaer, patruljen har besøgt, skriver Politiken.
- Der er desværre ikke de store fremskridt at spore, når det gælder unges sommerferie- og fritidsjob. Her er forholdene bare ikke i orden, siger central koordinator for fagbevægelsens jobpatrulje Kasper Tolstrup Andersen til Politiken.
Unge mellem 15 og 17 år må højest arbejde 40 timer om ugen - og det vel at mærke kun i de uger, hvor de ikke går i skole. Men det ved mange unge ikke, siger han.
- Det handler jo også om, at de unge ikke kender deres rettigheder. Det ser ud, som om nogle arbejdsgivere udnytter denne uvidenhed, måske også fordi pengene er små, og krisen kradser, lyder det fra Kasper Tolstrup Andersen.
Formanden for Horesta, der er hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation, Jens Zimmer Christensen, siger, at han ikke er bekendt med overtrædelser blandt sine medlemmer.
- Vi kan kun tage afstand fra de virksomheder, der behandler unge på denne måde, det er ikke i orden, og derfor kan vi kun være tilfredse med, at Jobpatruljen sætter fokus på problemet, der hvor det måtte være, siger Jens Zimmer Christensen til Politiken.
Jobpatruljen bliver drevet og finansieret af fagforbundene 3F og HK.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde