Unge Følsgaard fik en Bodil: Slog sine fire favoritter
Først fik han en Sølvbjørn på filmfestivalen i Berlin for sin rolle som den skøre Christian den syvende i "En Kongelig Affære", og nu kan Mikkel Boe Følsgaard også sætte en Bodil-statuette op på sin nybyggede hylde til formålet.
- Jeg har lige fået en bygget en hylde, hvor Bodil skal stå og holde Bjørnen i hånden, fortæller den unge skuespiller, der vandt for bedste mandlige hovedrolle.
Han var i kategorien nomineret sammen med Mads Mikkelsen, som han spiller over for i filmen, Lars Mikkelsen, der spiller hovedrollen i "Viceværten" og Pilou Asbæk og Søren Malling, der begge er med i gidseldramaet "Kapringen".
Det er alle skuespillere, som Mikkel Boe Følsgaard, i den grad ser op til.
- Det er fire af mine yndlingsskuespillere, jeg har været oppe imod, siger han.
- Jeg er bare vildt glad, det er så mega fedt. Et kæmpe skulderklap, fortæller han.
Men selvom han vandt prisen foran Mads Mikkelsen, så vil han gerne dele prisen med sin mentor.
- Mads har en meget stor andel i denne pris, siger Mikkel Boe Følsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde