Den danske velfærd er jaget, når 19 rødklædte agenter indtager Danmark i august og blaffer rundt i landet uden en krone på lommen.
De 19 unge kommer fra ulande i Afrika, Asien, Mellemøsten og Centralamerika og rejser mellem den 9. og 21. august rundt i hele landet som del af projektet "På sporet af velfærden" arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke.
- Jeg vil gerne lære, hvad det danske folk og samfund har gjort for at opnå en velfærdsstat og finde ud af, hvordan dette kan gøres i mit land, siger 23-årige Gonzalo Chavarría Tórrez fra Nicaragua.
De unge skal "tomle" rundt i Danmark og sove hos private for at møde så mange danskere som muligt.
Projektet skal også gøre opmærksom på FN's topmøde til september, hvor verdens 2015-mål om blandt andet uddannelse og børnedødelighed
er på dagordenen. Danmark leder topmødet sammen med Senegal.
- De unge repræsenterer en generation i udviklingslandene, som knokler benhårdt for at skabe en bedre fremtid. Vi håber, at indbyggerne fra Tønder til Hirtshals over Gentofte og Svendborg vil tage godt imod dem og give dem ny inspiration til, hvordan de kan fortsætte den kamp, siger forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach.
Mellemfolkeligt Samvirke afslutter jagten med en konference på Fair Fælled-festival i Fælledparken i København den 22. august, hvor de 19 unge fortælle om deres oplevelser i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde