Unge går mere målrettet efter studier med jobmuligheder
De unge, som i år søger ind på universiteterne, går mere målrettet end tidligere års ansøgere efter studier, der ser ud til at kunne give et job i det private erhvervsliv. Det skriver Jyllands-Posten.
Især de tekniske og de naturvidenskabelige fag oplever øget søgning, lyder det fra universiteterne, som i disse dage er ved at sortere ansøgningerne.
På Aarhus Universitet er antallet af førsteprioritetsansøgninger på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser steget med hele 18 procent, og det er især fagene bioteknologi, kemi og ingeniøruddannelserne, der har øget søgning.
Uddannelsesdekan på universitetet, Mette Thunø, siger, at der er tale om en markant vending til det positive.
- I disse krisetider er det ganske naturligt, at man søger hen mod de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger, siger Mette Thunø til Jyllands-Posten.
Også på Syddansk Universitet har de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser øget søgning.
Desuden vælger mange af de ansøgere, som søger ind på humanistiske studier, specifikt de humanistiske fag, som er rettet mod det private erhvervsliv.
Rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, som også er formand for landets universitetsrektorer, siger:
- Vi kan se, at de studerende i år har valgt den slags uddannelser, der for øjeblikket har de bedste beskæftigelsesmuligheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde