Faget er godt nok ikke lige så populært som for 10 år siden. Men rundt omkring på landets tysk-studier kan de trods alt glæde sig over, at antallet af optagne i år er steget markant i forhold til et magert 2009.
Stigningen lyder på 23 procent for de fag på landets videregående uddannelser, der har tysk som en hovedbestanddel af undervisningen. Ud over det klassiske sprogfag drejer det sig eksempelvis om en international HA med fokus på Tyskland.
- Det er glædeligt, at der atter er interesse for at læse tysk på universitetet. Regeringen vil gerne øge de unges globale forståelse, og Tyskland er i dag et af vores allerstørste eksportmarkeder, så det er på alle leder og kanter positivt, at udviklingen er vendt, lyder det fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
Det hører dog med til historien, at tyskfagene oplevede en historisk krise i 2009. Her blev kun 178 personer optaget, i år er tallet 219.
Der er stadig langt op til tallene fra begyndelsen af det nye årtusinde. I 2001 blev 469 personer optaget på de tyske fag.
Ser man på samtlige sprogfag, er der ligeledes sket en fremgang i antallet optagne. I forhold til sidste år er 10 procent flere kommet ind på studierne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde