Unge jomfruer i Danmark vil vente på den eneste ene
Foto: BORBERG THOMAS/POLFOTO
BORBERG THOMAS/POLFOTO
Antallet af unge i Danmark, der ikke har haft sex, stiger. Det viser nye tal fra institut.
26 procent af unge på 18 og 19 år er jomfruer. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SFI) blandt 6294 unge, der er født i 1995.
Det skriver Metroxpress fredag.
Hele 88 procent af jomfruerne forventer at tilbringe voksenlivet med kun en partner i et ægteskab.
- Der er ganske mange unge, der slet ikke har haft sex - og som drømmer om en fast partner hele voksenlivet. I den gruppe er der en overvægt af indvandrere, men der er også en del danske drenge og piger, siger sociolog Karen Margrethe Dahl fra SFI til Metroxpress.
- Jeg vil tro, at drømmen om en kernefamilie og livslang kærlighed er en universel drøm, der ikke er så påvirket af den forholdsvis høje skilsmisseprocent, fortsætter hun.
Antallet af 15-årige, der har haft sex, er faldet fra 34 procent i 2009 til 20 procent i 2013.
- Vi taler om de unge som generation 'fornuftig', der spiser sundere, drikker og ryger mindre og venter med sex, siger Karen Margrethe Dahl til mediet.
Foreningen Sex og Samfund, der beskæftiger sig med unge danskeres seksualvaner, glæder sig over udviklingen.
- Det vigtigste er, at unge har tilstrækkeligt med viden om sex, og venter til de er klar. Vi har lagt mærke til, at unge har en senere debut i dag. De skal følge deres drømme, siger generalsekretær Bjarne B. Christensen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker