Unge kaster flasker efter politiet på Padborg Station
En gruppe på cirka 50 unge mennesker er trængt ind på Padborg Station og har kastet flasker efter politiet.
De politibetjente, der onsdag aften er på Padborg Station, er blevet angrebet af en gruppe unge. Betjentene er blandt andet i gang med at håndtere de migranter og flygtninge, der er ankommet med tog fra Tyskland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Gruppen af unge består af både danske og tyske personer, oplyser Lise Dissing fra Syd- og Sønderjyllands Politis kommunikationsafdeling. Politiet har været i dialog med gruppen, der med magt er blevet skubbet ud af stationen, hvor de befinder sig nu.
- Det er nogle unge, der sympatiserer med udlændingene, og måske derfor kaster de med flasker og lignende efter betjentene, siger Lise Dissing.
Gruppen med unge gik ind på stationen og begyndte at råbe efter betjentene samt kaste flasker efter dem.
Hun beskriver gruppen som værende unge - "nogle med hanekam og ring i øre og næsen."
Gruppen befinder sig ifølge Lise Dissing stadig i området omkring Padborg station.
Ifølge TV2s rapporter på stedet er én person anholdt som følge af tumulten.
Sydjyllands Politi kan på Twitter oplyse, at der sidder omkring 150 migranter og flygtninge på perronen på Padborg Station, der nægter at flytte sig eller at lade sig registrere. Samtidig går cirka 200 migranter og flygtninge på motorvejen syd for Rødekro.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker