Unge kokke skal hente flere michelin-stjerner til Danmark
Formanden for kokkelandsholdet er stolt af resultatet ved VM og spår en lys fremtid for talenterne.
De Danske Kokkelandshold har torsdag afsluttet VM i madlavning i Luxembourg med den største medaljehøst ved VM nogensinde.
Og generelt ser fremtiden lys ud for dansk gastronomi.
Det mener Uffe Nielsen, der er formand for kokkelandsholdet.
- Vi har aldrig været forgyldt så meget før. Det betyder, at vi er kommet helt op i eliten, siger han.
Samlet vandt Danmark seks medaljer ved VM.
Særligt ungdomsholdet, kaldet juniorholdet, skilte sig ud og fik en samlet femteplads på verdensranglisten og to guldmedaljer med hjem.
- Talenterne buldrer frem. De klarer sig sindssygt godt, og vi behøver ikke at frygte, at der ikke vil være danske michelin-restauranter i fremtiden, siger Uffe Nielsen og tilføjer:
- Det er helt kanon.
Under turneringen cementerede det nordiske køkken sin plads i gastronomienverdenen, men konkurrencen er hård.
- Dansk gastronomi er med til at sælge Danmark, og vi oplever stor interesse fra udlandet.
- Men der er nogle andre køkkener, der puster os i nakken. Her tænker jeg på de asiatiske køkkener, der har flere penge, og som på et tidspunkt måske overhaler os, siger Uffe Nielsen.
De danske kokke har dystet fordelt på tre hold under kokkelandsholdet (senior), kokkelandsholdet (junior) og cateringlandsholdet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker