Flere hundrede studerende fra RUC aktionerede tirsdag mod regeringens uddannelsespolitik. Det skete på Københavns Hovedbanegård, hvor aktionen indgik i kampagnen "Unge ta´r ansvar".
Kampagnen er en protest mod de besparelser på uddannelsesområdet, som regeringen lægger op til i finansloven for 2011.
- Vi tror ikke, at forringelser giver bedre studier. Der skal investeringer til. På RUC sidder vi op mod 140 studerende i bygninger, der er beregnet til kun 80, siger en af initiativtagerne, Therese Agerschou Heide, til Politiken.dk.
Protesten blev indledt klokken 08.15, da de studerende satte sig ned for at aktionere mod uddannelsespolitikken.
Kampagnen "Unge ta´r Ansvar" er et initiativ, som 20 ungdomsorganisationer står bag. På Folketingets Åbningsdags den 5. oktober planlægger de demonstrationer i hele landet.
Kampagnen retter sig blandt andet mod de forringelser af SU, som regeringen lægger op til.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie