43 procent af de 15-16-årige drenge og 35 procent af pigerne, som har drukket mere end fem genstande på en aften, er kommet ud i problemer som slagsmål, spirituskørsel, forgiftninger og ulykker.
Til sammenligning oplever kun 12 procent af de drenge og seks procent af de piger, der stopper før fem genstande, samme problemer.
Det viser en analyse, som Sundhedsstyrelsen har fået foretaget på baggrund af data for godt 1000 unges drikkevaner.
De unges forhold til alkohol kan i sidste ende være livsfarligt, fastslår Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
- Vi ved, at hvert fjerde dødsfald blandt de 15-29-årige mænd i EU kan relateres til alkohol, og der er ingen grund til at tro, at det danske tal ligger lavere. Det er nogle dramatiske ting, der kan ske for vores unge, når de drikker så meget, siger Kit Broholm.
73 procent af de unge 16-20-årige har ved mindst én lejlighed drukket mere end fem genstande i løbet af de sidste 30 dage. 94 procent af de 16-20-årige drenge og piger drikker alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde