Hvis de 16-17 årige skulle til valg i dag ville Socialdemokraterne løbe med 21 procent af stemmerne, fulgt i hælene af Venstre med 19 procent. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) foreløbige opgørelse fra det afsluttede prøvevalg viser, at de unge ikke er ekstreme, når de vælger sætter deres kryds.
Lokallisterne og SF deler i porten med 16 procent hver, mens De Konservative får 9 procent af stemmerne.
På de yderste fløje får Enhedslisten tildelt 3 procent af stemmerne, mens Dansk Folkeparti får 9 procent.
Ganske få valgte at støtte Liberal Alliance, der endte med 0 procent stemmer.
I nogle kommuner var der dog klart mere interesse for at stemme end i andre.
Ikast-Brande Kommune og Næstved Kommune har foreløbig det højeste antal stemmeafgivelser. Godt 69 procent stemte i Næstved Kommune, og i Ikast-Brande valgte 863 unge at sætte et kryds på deres foretrukne liste eller kandidat. Der var i alt 978 stemmeberettigede. Det svarer til en stemmeprocent på 88,2 procent.
I Faaborg-Midtfyn Kommune, der fra den 9.-12. november valgte at stemme via sms eller kommunens internet-baseret valgportal, var valgdeltagelsen helt i bund. 174 ud af 1562 mulige afgav deres prøvestemme, og det svarer til en valgdeltagelse på kun 11 procent.
18 ud af de 31 kommuner, som deltager, har afsluttet deres prøvevalg, mens 13 kommuner fortsat stemmer. Alle, undtagen Fredensborg Kommune, offentliggøre stemmeresultaterne i aften kl. ca. 20.30, oplyser DUF.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker