Unge uden for uddannelse: Hver fjerde er uden job
Unge mennesker, der ikke er under uddannelse, udgør en voksende økonomisk byrde for det offentlige.
Siden finanskrisen brød ud i 2008, er gruppen af unge på overførselsindkomster som kontanthjælp, dagpenge og førtidspension således steget med 30.700 personer.
Det skriver Politiken søndag på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har set nærmere på gruppen af 15-29-årige, der ikke studerer, i perioden fra 2008 til september 2012.
Helt præcis er gruppen steget fra 94.000 til 124.700. Det svarer til, at knap hver fjerde, der ikke er i uddannelse, er på overførselsindkomst.
- Denne generation skal vi leve af, og det er et kæmpe problem for samfundet. Det er en tragedie for den unge og kan komme til at koste os dyrt, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.
Analysen viser også, at der er stor forskel på situationen rundt omkring i landet.
I Lolland Kommune er 34,9 procent af de unge, der ikke studerer, på overførselsindkomst.
Niveauet er det samme i kommuner som Odsherred, Bornholm og Kalundborg.
Omvendt er kun 10,9 procent af de unge i Gentofte, der ikke studerer, på overførselsindkomst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned