Sidste år begik unge danskere hærværk for 2,6 milliarder kroner. Bagmændene er meget unge, viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.
Demonstrationer med afbrændte biler og containere kostede samfundet 2,6 milliarder kroner sidste år. En ny offerundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser omkostningerne af de unges hærværk i 2008.
TV2.dk skriver, at hver dansker mellem 16 og 74 år har fået ødelagt ting for 700 kroner, fordi en ung har begået hærværk.
En undersøgelse af 7. til 9. klasser i hovedstadsområdet viser, at det i sær er de helt unge, som begår de omkostningsrige forbrydelser. Den viser, at hele 90 procent af de adspurgte unge har prøvet at være med til at begå hærværk i en eller anden form.
- Man kan forsøgsvis konkludere, at det ikke er det ødelæggende i sig selv, de går efter, men at det snarere er en måde at være sammen på og prøve grænser af, siger sociolog Maria Bislev fra Det Kriminalpræventive Råd.
Undersøgelsen viser også, at hærværk gennem de sidste par år har vokset sig til en stor omkostning for samfundet. I 2005 blev der ødelagt for 1,7 milliarder kroner, i 2007 var der tale om 1,6 milliarder, så de 2,6 milliarder for 2008 er en klar stigning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned