Unikt jagtområde på Grønland bliver international kulturarv

Et stort område på godt 4000 kvadratkilometer i det vestlige Grønland er blevet optaget på Unescos liste over international kulturarv.

Det drejer sig om jagtområdet Aasivissuit - Nipisat, som ligger mellem byerne Kangerlussuaq og Sisimiut. Det oplyser Kulturministeriet.

Dermed er ti steder i rigsfællesskabet at finde på Unescos verdensarvsliste.

Jagtområdet, der er en del større end Fyn, omfatter både landområder, søer, en fjord og en del af indlandsisen.

Kulturminister Mette Bock (LA) kalder optagelsen "en dejlig sommernyhed".

- Det er den mest storslåede natur, man kan forestille sig. Men det er ikke alene naturen, der har ført til verdensarvsudpegningen. Det er lige så meget den vigtige kulturhistorie, området vidner om, som det er vigtigt at formidle, siger Mette Bock i en pressemeddelelse.

Hun nævner som eksempel sporene i landskabet efter de første mennesker, der kom til Grønland fra Nordamerika for at slå sig ned i det barske klima.

Beslutningen om at optage Aasivissuit - Nipisat på verdensarvslisten blev truffet på Unescos verdensarvskomités årlige møde, der i år finder sted i byen Manama i Bahrain.

Komitéen har i sine overvejelser blandt andet lagt vægt på, at landskabet rummer usædvanligt velbevarede bopladser, grave, depoter og stier. Udgravninger viser, at områdets jagttradition har været praktiseret fra 2500 før vores tidsregning frem til i dag.

Det er det tredje område i Grønland, der optages på Unescos verdensarvsliste.

Når et sted udpeges som verdensarv, følger en forpligtelse til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til den pågældende lokalitet. Samtidig er det en blåstempling af stedets globale betydning.