Hvis Danmark skal leve af viden, skal danskerne indstille sig på smalkost.
For det går den forkerte vej med både antallet af opfindelser, salget af patenter og licenser samt antallet af nyudsprungne virksomheder fra danske universiteter og forskningsinstitutioner.
Det viser en endnu ikke offentliggjort statistik fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen for 2009, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Dermed fortsætter de seneste års tendens til, at det trods blandt andet øgede forskningsbevillinger og en ny patentlov går den gale vej med regeringens ambition om at gøre Danmark til et førende vidensamfund.
For ikke nok med, at antallet af opfindelser mv. er faldet årligt siden 2006.
De seneste to år har Danmark fået en bundplacering, når det handler om EU-landes evne til at blive mere innovative.
Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) er langt fra tilfreds:
- Det er ikke imponerende tal. Og jeg er fundamentalt i tvivl om, hvorvidt universiteterne gør tingene på den rigtige måde, siger hun til Jyllands-Posten.
Det er universiteternes egne såkaldte tech trans-kontorer, der skal spotte, udvikle og sælge forskernes forskning til for eksempel en virksomhed.
Men det er de åbenbart ikke gode nok til, mener ministeren - så nu lægger hun op til, at andre skal tage over.
- Vi må kigge på, om der er andre organer, der bedre kan bygge bro mellem forskning og erhvervsliv, f.eks. GTSinstitutterne (Godkendt Teknologisk Service, red.). Vi må starte på en frisk, tilføjer hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker