Politikernes ønske om at forbyde skudsikre veste er absurd. Det mener københavnsk urmager, der tre gange har været udsat for røveri.
Det er hovsa-politik, når et flertal i Folketinget nu vil forbyde folk at iføre sig skudsikre veste. Sådan lyder det fra en røveriplaget forretningsdrivende i København, der hele tre gange har haft besøg af væbnede røvere i sin smykke- og urforretning.
- Det er et absurd forslag, slet og ret. En vest er jo den eneste måde, som vi lovligt kan forsvare os selv mod væbnede røvere på. Så hvis det bliver ulovligt at bære vest, så vil jeg gøre det alligevel, siger Torben Hansen fra butikken Reeslev Copenhagen.
Han fortæller at han selv og de øvrige ansatte i forretningen eksempelvis bærer skudsikre veste, når de fragter varer ud til kundebesøg eller har udstillinger af særligt dyre ure eller smykker.
- Jeg har blandt andet prøvet at få en pistol sat for panden, og efter det seneste røveri i foråret, så har jeg besluttet, at vi skal have veste her i butikken, siger Torben Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned