Slagelse Politiet i Slagelse måtte onsdag henvende sig til Antvorskov Kaserne for at få opmagasineret en lang række biler, som blev beslaglagt, da førerne ikke ville betale bøder på op til 10.000 kroner.
Det startede midt på eftermiddagen, da en færdselspatrulje på motorvejen fik øje på en lastbil, der trak en Ford Transit, der trak en campingvogn. Den britiske chauffør havde ikke kørekort til lastbil, der var ingen fartskriver i lastbilen og det er i øvrigt ulovligt at bugsere på den måde på motorvejen, oplyser politiet.
Så chaufføren og vogntoget måtte en tur med på stationen, hvor chaufføren blev præsenteret for en bøde på 10.000 kroner. Den nægtede han at betale, hvorefter politiet beslaglagde køretøjerne.
Knap tre timer senere troede vagthavende hos politiet knap sine egne øren, da han fik en anmeldelse om otte lignende vogntog, som kørte på motorvejen.
Også her blev chaufførerne, der alle var briter eller irere, præsenteret for bøder på mellem 5000 og 10.000 kroner. I første omgang nægtede alle at betale, men da de hørte, at bilerne så blev beslaglagt, valgte nogle af dem at betale. Det var midt på aftenen uvist, hvor mange der valgte at betale bøden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker