USA's efterretningstjeneste overvågede dansk konvertit
Den amerikanske efterretningstjeneste NSA brugte et masseovervågningsprogram i forbindelse med Danmark.
Et hemmeligt og kontroversielt masseovervågningsprogram er blevet brugt i optrevlingen af en terrorcelle med forbindelser til Danmark i 2009, skriver Jyllands-Posten.
Oplysningerne stammer fra et tidligere fortroligt notat fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA.
Ifølge Jyllands-Posten viser det, at NSA sporede terrorcellens danske forbindelser med hemmelige teleoplysninger, såkaldte BR-metadata.
Samtidig skal NSA senere have brugt sagen til at forsvare brugen af overvågning i blandt andet Europa.
- Det er første gang, vi så specifikt ser, at NSA's programmer er blevet anvendt mod mål i eller for Danmark - herunder sandsynligvis også mod danske statsborgere.
- Spørgsmålet er så, om de danske myndigheder har sagt god for denne form for overvågning. Har de det, er der tale om helt nye perspektiver for, hvordan vi kan overvåges, siger formand for it-politisk forening Jesper Lund til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten har fået adgang til en række amerikanske retsdokumenter, der viser, at den nu afdøde danske konvertit Kenneth Sørensen spillede en hovedrolle i sagen, der indebar et muligt terrorangreb mod børsen i New York.
Kenneth Sørensen havde dog ikke nogen del i angrebet.
Det er endnu uvist, hvordan indsamlingen af data er sket. Det vides heller ikke, om den er foregået med en dansk dommerkendelse.
Politiets Efterretningstjeneste oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at man ikke kan udtale sig om konkrete sager, men at samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester foregår efter reglerne i den danske retsplejelov.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker