Ustadigt vejr vil præge apriluge med konstant vestenvind
Der kan blive brug for paraplyen i den kommende uge, hvor der kommer byger flere steder. Foto: Free/Posselt Lærke/arkiv
Free/Posselt Lærke/arkiv
Efter en periode med solskin og varme temperaturer må danskerne igen vænne sig til bygevejr, oplyser DMI.
Efter en periode med masser solskin og sommerlige temperaturer vender vi i den kommende uge tilbage til mere normalt, dansk forårsvejr.
Det fortæller Trine Pedersen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- Vi vil nok opleve, at vejret bliver mere, som man ville forvente af en apriluge i Danmark, siger hun.
Et frontsystem, der har bevæget sig ind over landet natten til mandag, vil markere et vejrskifte, der vil give vestenvind det meste af ugen.
- Mandag vil der fortsat være tordenbyger i Nordjylland og byger på Bornholm. Det passerer i løbet af formiddagen, og så får vi en dag med lidt eller nogen sol, siger Trine Pedersen.
Temperaturen vil mandag ligge mellem 10 og 15 grader, og vinden vil være jævn til frisk.
Natten til tirsdag kan der falde spredte byger i den vestlige del af landet. Bygevejret vil sprede sig mod øst og ramme Sjælland i løbet af tirsdag morgen. Vinden vil aftage en smule og ligge mellem 10 og 13 grader.
- Onsdagsvejret vil også være præget af vestenvind, hvor fronter vil give regn til Bornholm og spredte byger i den sydlige del af landet. Der kan også komme lidt sol rundt omkring, siger Trine Pedersen.
Temperaturen tager et lille dyk torsdag, hvor den nok næppe lister sig over de 12 grader. Torsdag begynder i øvrigt med lidt eller nogen sol, men efterhånden vil der komme regnbyger til det meste af landet.
- Fredag vil også være i den kølige ende med omkring 10-12 grader. Ved kysterne vil det blive omkring syv og otte grader og vestenvind, siger Trine Pedersen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde