Usynligt center skal sikre kræftpatienter nyeste forskning
Kræftens Bekæmpelse vil sætte turbo på deling af den seneste viden inden for kræftbehandling.
Der skal sættes turbo på deling af viden om de seneste resultater inden for forskning i behandling kræftsygdomme.
Flere kræftramte skal ud i forskningsprojekter. Og resultaterne af projekterne skal hurtigere omsættes i forbedrede behandlinger af kræftpatienter.
Det er formålet med et nyt nationalt kræftcenter, der starter torsdag. Det skal drives af Kræftens Bekæmpelse sammen med regionerne, universiteterne og kræftlægerne.
- Forskerne gør hele tiden nye fremskridt. Men det går ikke altid så hurtigt med at få fremskridtene ud og gøre gavn for patienterne, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Dorthe Crüger.
- Med det nye kræftcenter samler vi forskere, læger og alle andre fagpersoner på kræftområdet i et forpligtende samarbejde, så ny forskning hurtigt bliver omsat til bedre behandling.
Centeret er ikke samlet i en fysisk bygning. Det er i stedet et samarbejde på tværs af landsdele og institutioner. Centeret får sin finansiering fra staten og Kræftens Bekæmpelse.
Idéen med at samle og viderebringe viden og behandling på den måde er kendt fra eksempelvis Cambridge i Storbritannien. Det danske center kommer til at adskille sig, fordi det omfatter et helt lands kræftbehandling.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde